Selvom den ukrainske arbejdskraft er overvejende kvinder, så er der lige nu mange af dem, og de fleste ønsker et arbejde her og nu. Det er godt ny for Horesta området og bl.a. Life Science Branchen for ingeniører, biokemikere og farmaceuter.

Via den såkaldte særlov kan man nemt få personer fra Ukraine i arbejde. Hvis personen ikke er fra Ukraine, eller Ukrainsk statsborger, så kan man leje arbejdskraft under arbejdsudlejereglerne. Dog er der mange aspekter herunder vikarlignende forhold, overenskomster og selve tilknytningen til sit hjemland og Danmark.

Hvis den udenlandske medarbejder er ansat direkte i virksomheden i Danmark, skal medarbejderen have de samme ansættelsesvilkår som en tilsvarende medarbejder med dansk statsborgerskab. Er medarbejderen udstationeret i Danmark fra en virksomhed i udlandet, kan virksomheden og medarbejderen som udgangspunkt selv vælge, hvilket lands regler der gælder for ansættelsesforholdet under udstationeringen. Normalt aftaler virksomheden og medarbejderen, at medarbejderens hjemlands love gælder for ansættelsesforholdet, og at eventuelle uenigheder skal behandles i medarbejderen og virksomhedens hjemland.

Ansættelsesforholdet er dog som minimum dækket af udstationeringslovens regler, der blandt andet kræver dansk lovgivning om arbejdsmiljø og højeste arbejdstid overholdt. Indgår medarbejderen som led i en entreprise, er det vigtigt, at virksomheden, hvis den danske virksomhed har overenskomst, skelner mellem vikararbejde og entreprise, da det kan have betydning for, om den udenlandske virksomhed skal overholde overenskomstens regler.

For forskere er der en særlig 27% beskatning i indtil 84 måneder, vi også kan rådgive om.

Ingen særlige krav til statsborgere i Norden

Hvis udlændingen er statsborger i Norden, kan han eller hun starte med at arbejde uden videre. Landene i Norden er Finland, Island, Norge og Sverige.

Statsborgere i EU, EØS og Schweiz skal ansøge om et EU-opholdsdokument (registreringsbevis)

Hvis udlændingen er statsborger i et EU-land, et EØS-land eller Schweiz, kan han eller hun starte med at arbejde – og herefter søge om et EU-opholdsdokument hos Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI).

Det gælder for: Belgien, Bulgarien, Cypern (kun den græske del af Cypern), Estland, Frankrig, Grækenland, Malta, Nederlandene, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn, Østrig, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg.

Arbejdsudleje regler kort og godt om skat og moms på udenlandsk arbejdskraft

Leje af medarbejdere fra udlandet

Hvis du som dansk virksomhed lejer en medarbejder, der bor i udlandet og har en udenlandsk arbejdsgiver, skal medarbejderen betale skat efter reglerne om arbejdsudleje.

Skatten er 8 % i am-bidrag og 30 % i arbejdsudlejeskat.
Din virksomhed skal sørge for, at skatten bliver betalt.
Reglerne om arbejdsudleje gælder, uanset om den udenlandske arbejdsgiver er momsregistreret i Danmark.

Folketinget har vedtaget en hjælpepakke til virksomheder som følge af coronavirus
Fristerne for betaling af A-skat og am-bidrag er derfor udskudt for afregningsmånederne april, maj og juni 2020. Indberetningsfristerne er ikke udskudt.

Sådan defineres arbejdsudleje for udenlandsk arbejdskraft

Der er tale om arbejdsudleje, når en udenlandsk virksomheds medarbejdere bliver stillet til rådighed for at udføre personligt arbejde for en virksomhed her i landet, og arbejdet udgør en integreret del af virksomheden.

Arbejdet kan være en del af virksomhedens kerneydelser, eller det kan udgøre en naturlig del af virksomhedens drift, fx bogholderi, rengøring eller kantinedrift.
Det afgørende er, om den danske virksomhed reelt råder over medarbejderen på en måde, der er sædvanlig for et lønmodtagerforhold.

Ved arbejdsudleje er der altid tre parter der gældende ved udenlandsk arbejdskraft

En dansk virksomhed, der lejer arbejdskraft.
En udenlandsk arbejdsgiver, der udlejer arbejdskraft. Det kan fx være et vikarbureau eller en anden virksomhed.
En udenlandsk medarbejder, som er ansat hos den udenlandske arbejdsgiver.

Det er uden betydning, om aftalen om levering af arbejdsydelser kaldes for en arbejdsudlejekontrakt eller en entrepriseaftale. Det er afgørende, om den udenlandske medarbejder reelt arbejder for den danske virksomhed på vilkår, der i store træk svarer til, at arbejdstageren er i et tjenesteforhold til den danske virksomhed.

Hvornår er der ikke arbejdsudleje?

Udenlandske medarbejdere er ikke omfattet af arbejdsudlejereglerne, når det udførte arbejde

a) ikke er en integreret del af virksomhedens kerneydelser eller drift, eller

b) er udskilt til en selvstændig udenlandsk virksomhed.

Når der er tvivl, om ydelserne er tilstrækkeligt udskilte

Afgørelsen af, om arbejdet er afgrænset og udskilt til selvstændig udenlandsk virksomhed, træffes ud fra en konkret vurdering. Det er her væsentligt at fastslå, hvem af parterne, som bærer den væsentligste del af ansvaret og den økonomiske risiko for det udførte arbejde.

Vi kan altid hjælpe dig til en succesrig rekruttering af medarbejdere.

Supplerende kriterier ved vurderingen om arbejdsudleje er gældende for udenlandsk arbejdskraft

Hvis forholdene omkring ansvar og økonomisk risiko peger i retning af, at der ikke foreligger selvstændig udenlandsk virksomhed, og at den danske virksomhed dermed kan anses som den reelle arbejdsgiver, kan det være relevant at se på disse supplerende kriterier:

Hvem instruerer medarbejderen om, hvordan arbejdet skal laves?
Hvem kontrollerer og har ansvaret for det sted, hvor arbejdet udføres?
Bliver regning for lønnen opkrævet hos den danske virksomhed?
Hvem leverer arbejdsredskaber og -materiel?
Hvem bestemmer antallet af medarbejdere, der skal lave arbejdet og deres kvalifikationer?
Hvem vælger den medarbejder, som skal lave arbejdet, og hvem kan tage ham fra arbejdet?
Hvem pålægger medarbejderen sanktioner, der er relateret til arbejdet?
Hvem bestemmer arbejdstider og ferier?

Her gælder reglerne om arbejdsudleje ikke

Reglen gælder således IKKE når:

Medarbejderen er fuldt skattepligtig til Danmark.
Medarbejderen er begrænset skattepligtig af løn for arbejde udført i Danmark pga. ophold, eller er direkte ansat af en dansk arbejdsgiver.
Aftalen om arbejdsudleje indgås mellem to danske virksomheder, og der ikke er tale om videreformidling af udenlandsk arbejdskraft
Den udenlandske arbejdsgiver, som stiller arbejdskraft til rådighed, har fast driftssted her i landet.
Medarbejderen er udøvende kunstner, musiker, artist eller sportsudøver.

Eksempler på arbejdsudleje

En dansk IT-virksomhed, A, står for løbende support og vedligeholdelse af et IT-system hos en dansk kunde. A har i en periode på 5 måneder ikke medarbejdere nok til at udføre opgaven og hyrer derfor 5 medarbejdere fra en udenlandsk IT-virksomhed, B, til at hjælpe med at udføre arbejdet. A står for oplæring af de 5 medarbejdere, og disse indgår i teams sammen med A’s egne medarbejdere. Der er tale om, at A mangler ressourcer til at udføre arbejde, som A’s egne medarbejdere også udfører. A har også mulighed for at udøve instruktion, vejledning og kontrol over B’s medarbejdere, og dette taler samlet for arbejdsudleje.
En dansk kunde indgår aftale med et dansk byggefirma om at opføre et stort byggeri. Byggearbejdet er så omfattende, at det danske byggefirma indgår aftale med en udenlandsk byggevirksomhed om at udføre dele af byggeriet. I forbindelse med byggeriet aftales det løbende, hvilke opgaver medarbejderne i det udenlandske byggefirma skal stå for, og der afregnes i forhold til det antal timer, som medarbejderne i det udenlandske firma udfører arbejde på byggeriet. Den udenlandske virksomheds ydelser er ikke på forhånd klart afgrænsede og individualiserede. Det danske byggefirma står for indkøb af de materialer, der anvendes til byggeriet. Efter en samlet vurdering vil der foreligge arbejdsudleje.
En dansk gartnerivirksomhed, A, indgår en aftale med en udenlandsk virksomhed, B, om at den skal plukke 2.000 kg af A’s agurker. B stiller i forbindelse med aftalen selv en arbejdsleder, grønsagskasser og medarbejdere til rådighed. Arbejdet foregår på A’s gartneri virksomhed, og A har tilrettelagt selve agurkeproduktionen. Arbejdet planlægges og udføres helt overordnet under hensyn til gartneriets drift, herunder tidspunktet for afsætningen af agurkerne. Dette taler derfor for, at der er tale om arbejdsudleje.

Eksempler, der ikke er arbejdsudleje

Eksempel 1: En dansk byggevirksomhed bygger parcelhuse. Virksomheden udfører med egne ansatte som udgangspunkt selv murer- og tømrerentrepriser. For så vidt angår gulvlægning indgår den danske virksomhed en entreprisekontrakt med et udenlandsk gulvfirma, der udfører gulvlægningsarbejdet til en fast aftalt pris. Det er udelukkende gulvlægningsfirmaets egne ansatte, der varetager opgaven, under gulvlægningsfirmaets ledelse og ansvar. Gulvlægningsfirmaet leverer efter aftale selv hovedparten af gulv og byggematerialer. Eventuelle reklamationer udbedres af gulvfirmaet for egen regning. Arbejdet må anses for en selvstændig ydelse, der er leveret af en selvstændig udenlandsk erhvervsvirksomhed, og ydelsen i gulvlægningsfirmaet afgrænset og udskilt i forhold til den danske virksomhed.

Eksempel 2: En dansk konsulentvirksomhed hyrer en konsulent til at levere en specifik afgrænset ydelse på et bestemt projekt. Konsulenten er ansat i en udenlandsk virksomhed. Den udenlandske virksomhed leverer ydelsen til projektet til en på forhånd aftalt pris. Den danske virksomhed har én medarbejder med kompetencer inden for den særlige niche, men denne medarbejder er optaget af andre opgaver. Opgaven på projektet løses selvstændigt af den udenlandske virksomheds konsulent, dvs. uden vejledning, instruktion eller kontrol fra en projektleder. Den danske virksomheds projektleder står udelukkende for helt overordnet at koordinere afleveringen af konsulentens opgave med resten af projektet. Hvis den udenlandske konsulent ud fra en samlet konkret vurdering af de øvrige relevante supplerende kriterier anses for at levere en selvstændig konsulentydelse, vil der ikke foreligge arbejdsudleje.

Eksempel 3: En producent ophører med selv at køre sine produkter ud til kunderne. I stedet varetages dette arbejde af en selvstændig vognmand. Opgaven er så outsourcet som selvstændig virksomhed til vognmanden og ikke længere integreret i virksomheden.

Det er sådan at mange virksomheder annoncerer forgæves efter arbejdskraft, så vi kan godt vove den påstand, at det nærmest er svært ikke at få et job. Helt præcist giver nedenstående tabel en sum på ialt 85.600 forgæves rekrutteringer og der er i Danmark anslået ca. 200.000 jobs der kunne have været besat hvis man kunne have fået arbejdskraft.

Bortset fra at det er et nødråb til Folketinget om at nedsætte mindstelønnen for personer uden for EU under beløbsordningen til f.eks. 25.000,- er det jo arbejdstagers marked der i høj grad kan vælge mellem rigtig mange job.

Kilde: Rekrutteringsfirmaet.dk, Skattestyrelsen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering
Fotokredit: med tilladelse fra Keld Navntoft